Flyvepladser i Danmark

Flyvepladser i Danmark

Der findes rent faktisk langt flere flyvepladser i Danmark, end de fleste tror. I skrivende stund har vi her på Flynet.dk lokaliseret os frem hele 94 officielle og godkendte flyvepladser i Danmark. Herunder indgår også heliports for helikoptere og ”lufthavne”.
De fleste adskiller en flyveplads fra en lufthavn på størrelsen, antallet af faste afgange og antallet af passagerer – og ikke mindst størrelsen af fly der har mulighed for at lande/starte på flyvepladsens bane. En flyvestation benyttes derimod til militær brug.

De fleste flyvepladser i Danmark råder over 1 til 2 baner, hvoraf de fleste af pladsernes baner er på græs. Der er dog enkelte flyvepladser der har baner betonbaner.            
De fleste flyvepladser vi har her i Danmark, er ubemandet. Der sidder altså derfor ikke en flyveleder i et kontroltårn og kontrollere ind- og afgående trafik, som der eksempelvis gør i Kastrup eller Billund lufthavn – og flere andre større danske lufthavne.  

“Ifølge Wikipedia, beskriver de en flyveplads som ”et mindre anlæg hvor små og lette flyvemaskiner kan starte og lande.”

 

Flyvepladser i Jylland

Flyvepladser på Sjælland

cessna 172 letter på mark

Flyvepladser på Fyn

Lolland-Falster & øerne

Hvem bruger flyvepladser i Danmark?

På de danske flyvepladser vil du ofte finde en lokal motorflyveklub, svæveflyklub eller faldskærmsudspringsklub, alle drevet af passioneret fly-elskere i alle aldre.
De fleste flyveklubber der holder til på de danske flyvepladser, råder selv over flere fly. Flyene kan være ejet af enten flyveklubben selv, eller af enkelte medlemmer. Det er ikke unormalt at der er flere ejere omkring et fly. Normalvis køber den enkelte person en anpart i flyet, for et relativt beskedens beløb, og ejer dermed flyet sammen med flere andre. Sammen står de selv for pleje af flyet, drift og vedligeholdelse samt sender flyet til lovmæssige check.

Udover lokale flyveklubber, benytter flere af landets flyveskoler sig af de danske flyvepladser.
Det er ikke unormalt at flyveskoler som Copenhagen Airtaxi og Centerair fra Roskilde lufthavn, planlægger træningsruter til og fra lokale flyvepladser med en elev og en instruktør i forbindelse med deres uddannelsesforløb som pilot. Dette aftales som ofte med flyvepladsen, ligeledes kan der påkræves et start-/landingsgebyr for brug af baner og evt. faciliteter i lufthavnen.

Her på Flynet.dk forsøger vi at skabe en opslagsliste over flyveklubber i Danmark med de mest basale informationer. Vi vil løbende forbedre siden og tilføje nye flyvepladser.

Lyt til trafikken på de danske flyvepladser

Hvis du har en radioscanner, kan du lytte med i trafikken og flyenes interne kommunikation fra en lokal flyveplads.
Hvis du vil finde frekvensen på en flyveklub, eller blot vide mere om, hvordan piloterne kommunikere med hinanden. Kan du med fordel besøge vores side om flyfrekvenser